Økonomisk coaching
Kender du det at drømme om at få mere plads i livet til dig selv? Det kan være svært, for der er snærende økonomiske rammer som en husleje, mad, tøj og alt muligt andet, der sætter begrænsninger. Måske ved du ikke helt, hvordan du skal ændre på din økonomi? Det er her muligheden for økonomisk coaching kommer ind i billedet. Hos mig kan du netop blive coachet, så du får mest muligt ud af dine penge og din tid.
Et typisk eksempel på mennesker, jeg møder, er børnefamilier. Mange ønsker, de havde en anden økonomisk ramme, fordi de har en presset hverdag. Måske kender du det?
Forældrene bruger måske meget tid på deres arbejde, fordi de føler, det er økonomisk nødvendigt. Resultatet er ofte, at børnene er længe i daginstitution, der er mange uoverensstemmelser, hverdagen er presset og børn samt voksne reagerer herpå. Forældrene føler i det hele taget ikke, at de når alt det, de gerne vil. De føler sig mellemtilfredse og som familie oplever de ikke helt at have den glæde, de havde forestillet sig.
Livet føles kort sagt hårdt, som et hamsterhjul, hvor der ikke er tid til at stoppe op. Det er svært at se en løsning.
Hvad drømmer du om?
Jeg tilbyder økonomisk coaching, så du lettere får råd til det liv, du i virkeligheden ønsker dig. Ikke alene coacher jeg, så du finder dit mentale overskud frem. Jeg coacher også, så du finder ud af, hvordan du får et større økonomisk råderum (jo, det er muligt).
- Måske drømmer du om at gå ned i arbejdstid?
- Få råd til en større rejse, orlov eller en længere barsel?
- Måske drømmer du om at turde skifte job eller sammensætte dit arbejds- og privatliv anderledes?
Hvad er vigtigt – og hvordan når du dine mål?
Jeg hjælper dig med at skabe bevidsthed om, hvad du bruger dine penge på og om det er det rigtige for dig. Du får et overblik over dit forbrug og hvor pengene forsvinder hen hver måned.
Sammen kan vi tage udgangspunkt i dine værdier og strategier, når du bruger penge. Du lærer aktivt at vælge og fravælge og at gå efter dine mål, så dine valg er med til at understøtte det, du egentlig gerne vil.
Det er IKKE en samtale om omlægning af realkreditlån, valg af forsikringer og andre faste udgifter. Det er en snak om forbrug, vaner samt til- og fravalg.
Et trygt rum til at blive bevidst
Det, vi dykker ned i, er, hvordan du bedst bruger dine penge, så du samtidig får det liv, du helst vil have. Det kan være svært at tale om økonomi, især med sin bank, sine venner og familie. Hos mig er du i et trygt rum, hvor jeg ikke dømmer dig og dine valg. Jeg hjælper dig med at finde retningen og motivationen, så du reelt kan lave forandringen.
Det, pludseligt at vælge at gøre noget andet end flertallet og ikke køre på autopilot, kan for nogle opleves som svært og som noget, man skal forsvare. Men at standse op kan føles virkelig godt. Både her og nu. Men også på længere sigt.
Skal jeg coache dig, så du oplever at få mest muligt ud af dine penge og din tid, så du kommer tættere på det liv, du drømmer om?
Kontakt mig gerne
Kontakt mig gerne uforpligtende. Den første indledende snak over telefonen på ca. 15 minutter er gratis. Det kan give dig mulighed for at “møde” mig og vurdere, om du ønsker min hjælp.
Skriv nedenfor – og jeg ringer dig snarest op!
De bedste hilsner
Krista
Læs mere om mig lige her og find ud af, hvad jeg har lært undervejs.